Kvalitet i Fodterapipraksis

Modellen for ‘Kvalitet i Fodterapipraksis’ erstattede i 2021 ‘Den Danske Kvalitetsmodel’ (DDKM), der byggede på akkreditering. Den nye model bygger på erfaringsudveksling og sparring med kollegaer på netværksmøder. Modellen er i højere grad baseret på tillid end kontrol. Det overordnede formål er at støtte fodterapeuterne i aktivt og systematisk at forbedre kvaliteten i patientbehandlingerne.

Baggrund for modellen

‘Kvalitet i Fodterapipraksis’ blev stemt hjem ved overenskomstforhandlingerne i 2021, og derefter officielt udrullet i 2023, hvor de første to landsdækkende runder af netværksmøder blev gennemført.

Kvalitetsmodellen blev derefter genforhandlet og justeret ved overenskomstforhandlingerne i 2024, så fodterapeuterne fra den 1. oktober 2024 forpligtes til at deltage i netværksmøderne. Samtidigt blev det indskærpet, at den lokale forankring er vigtig, og at kvalitetsnetværkene derfor bør inddeles efter de nuværende sundhedsklynger.

Temaerne på netværksmøderne besluttes løbende alt efter, hvilke aktuelle behov der opstår ude i klinikkerne, og ud fra en målsætning om, at kvalitetsarbejdet tager et praksisnært afsæt i fodterapeuternes egne data fx fra spørgeskemaundersøgelser.

Sidebar
Sidebar